Menu

Spillere søges til U12-1

image 2005'ere under SKILLS-træning.
06. februar 2017 - kl. 11:12
Interesserede kan komme til prøvetræning
Har du lyst og mod på at blive en del af B1903's talentfulde U12-1 hold (Årgang 2005)?

Da vi ønsker at udvide truppen og skærpe træningsmiljøet yderligere, søger vi efter spillere som er dygtige nok til at indgå i førsteholdstruppen på U12-1. Holdet træner tre gange holdtræning (Og en enkelt gang SKILLS) om ugen plus tilhørende kampaktivitet hver weekend. Holdet tager ligeledes til store stævner både nationalt og internationalt. Senest har holdet været en tur i Göteborg for at spille mod de bedste svenske hold i deres årgang.

Holdet er trænet af to talentfulde "Ikke-forældre" trænere under ledelse og supervision af den sportslige ledelse i B1903. Her trænes der efter tydelige sportslige og pædagogiske principper, samt med øvelser som er godkendt af F.C. København.

Har dette fanget din interesse, bedes du venligst kontakte Sportschef i B1903 - Mads Agner Veng (mav@b1903.dk). Her bedes du venligst oplyse navn, klub og fødselsdato på den respektive spiller, som skal tilmeldes en prøvetræning.

Er man tilmeldt til prøvetræningen i B1903 på U12-1 (Årgang 2005), deltager man i tre holdtræninger og får en grundig evaluering samt feedback efterfølgende af holdets cheftræner samt Sportschefen.