Menu

1. senior kigger frem mod næste sæson

image Fra venstre: Jakob Guldager, Karsten Andersen, Thomas LIndhardt, Morten Kjærbye
04. juni 2019 kl. 10:13
B1903 forlænger aftalerne med 1.senior trænerteamet

Et af de vigtigste ord i B1903 omkring 1.senior er kontinuitet. Det har været et mål at få skabt et stærkt fundament omkring trænerteamet, med fokus på en stærk strategi og at få bragt 1.senior tilbage på det rette niveau. 

I denne sæson har holdet forsat været ledet af cheftræner Thomas Lindhardt (som har været træner for 1.senior i 3 sæsoner), assistenttræner Karsten Andersen (en sæson på 1.senior, før det U17 træner i B1903) og målmandstræner Morten Kjærbye. Yderligere har spillerne haft mulighed for behandling hos fysioterapeuten Jakob Guldager. 

Alle fire har forlænget deres aftaler med endnu et år, så de nu udløber i juli 2020. En forlængelse som Sportschef i B1903, Mads Agner Veng udtaler følgende omkring: 

”Det store arbejde som både trænerne og vores fysioterapeut har lavet i denne sæson, har været en fornøjelse at følge med i. Der er en unik kultur omkring vores 1.hold som udover at spille god fodbold også har fået flotte resultater denne sæson. Jeg er derfor utrolig glad for at vi er blevet enige med alle fire om, at forlænge samarbejdet med yderligere en sæson”.   

1.senior møder lørdag den 8.juni FK Prespa kl.15:00 på hjemmebanen. Gæsterne er allerede rykket ned i Serie 1 og B1903 kan med en sejr potentielt sikre sig 4.pladsen i Københavnsserien.