Menu

Info omkring Corona

image
17. september 2020 kl. 11:22
Opdaterede retningslinjer pr. 17 september 2020

Pr. 17. september 2020 er der trådt nye regler i kraft fra myndighederne i forbindelse med smittespredningen af Corona.

ALLE unge og voksne skal være mundbind eller visir i B1903’s cafe - undtagen når man sidder ned ved bordene og spiser eller drikker. Kravet gælder både gæster og ansatte. Ansatte behøver ikke bære mundbind, når de er i køkkenet, hvor der ikke er kontakt med gæster.

Børn under 12 år behøver ikke bære mundbind i cafeen. 

Alle skal have skærpet fokus på overholdelse af kravet om 1-meters afstand for alle - også udendørs på terrassen og banerne.

Husk fortsat INGEN forældre/tilskuere på banerne til træning i hverdagene. Det er vigtigt, at forældrene/tilskuerne ikke opholder sig ude mellem banerne. I så fald ophæves, at banen/træningsgruppen ses som en isoleret gruppe, og i stedet ”kæder” man hele anlægget sammen, og således vil man blive betragtet som én stor forsamling. Og derved bryde med forsamlingsforbuddet.

Til kampe i weekenderne er det forsat tilladt at have tilskuere/forældre i et vist omfang. Her gælder fortsat de samme regler, og baneoversigten, som B1903 har på hjemmesiden og hængende rundt om i klubben. Den er ligeledes vedhæftet HER . Man må opholde sig på terrassen. Ønsker man at se kampene nede ved banerne, så skal det ske i de markerede områder, som der er farvet pink i oversigten. Og det skal ske siddende. 

Der opfordres stadig til, at man klæder om og går i bad derhjemme, hvis man har mulighed for det. Har man ikke mulighed for det, så er man dog stadig velkommen til at benytte B1903’s omklædning- og badefaciliteter. Normalt vil vi som klub opfordre til det sociale ved at blive i klubben før og efter træning og klæde om i klubben sammen som hold, men disse tider er bare anderledes.

Vær opmærksomme på måden, der hilses på. Prøv at reducere brugen af highfives, kram og håndtryk og respektere dem som ikke ønsker at hilse på de “gamle” måder. Vær også opmærksomme på at holde afstand, når der tales sammen, når man er på anlægget.

Føler man sig syg på nogen som helst måde, skal man blive væk fra træning og anlægget. Går man på en skole eller i en klasse, som bliver lukket grundet smitteudbrud, skal man blive væk fra træning og anlægget til man er testet negativ. Bliver man smittet, bedes man hurtigst muligt informere klubben, således at klubben kan tage foranstaltninger herefter.