Menu

Trænerrokade på plads

image
07. april 2017 - kl. 11:30
Fire holds trænere er nu på plads til efter sommerferien
Der har i de seneste måneder været ​afholdt mange møder for B1903's Sportschef Mads Agner Veng med trænerne i B1903. Dette har resulteret i, at man allerede nu kan løfte sløret for nogle af holdenes ledelse i sæsonen 2017/2018:

Det kommende U13-1 (Årgang 2005), skal trænes af Mads Ejdum (cheftræner) som pt. er cheftræner på U19-1.

Det kommende U15-1 (Årgang 2003), skal trænes af Oskar Moore (cheftræner) som pt. er cheftræner på U12-1. Han skal assisteres af Thomas Knudsen som ligeledes er hans nuværende assistenttræner.

Det kommende U17-1 (Årgang 2001), skal trænes af Nichlas Andresen (Cheftræner) som pt. er cheftræner på U16-1. Han skal assisteres af Henrik Christiansen som ligeledes er hans nuværende assistenttræner.

Det kommende U19-1 (Årgang 2000/1999) skal trænes af Anders Nedergaard Hansen (Cheftræner) som pt. er assistenttræner på 1.senior.

Alle trænerne har skrevet under på en 1-årig aftale med B1903. Om dette siger Sportschef i B1903 Mads Agner Veng følgende:

"At kunne beholde disse trænere i B1903s system er en utrolig god nyhed. De har alle gennemgået en spændende udvikling i den tid vi har kendt dem og løftet vores træningsmiljø markant. Det vil de blive ved med på deres kommende hold.Nu har vi lært dem bedre at kende og de er alle meget vellidte. Det er utrolig sundt for alle parter at få nye relationerne og ikke mindst for spillerne som konstant skal blive ved med at dygtiggøre sig. Det at vi allerede i april kan løfte sløret for så mange træneraftaler for næste sæson er en helt bevidst strategi. Vi ønsker at være godt forberedte og derfor kan vi også indenfor den næste tid, løfte sløret for endnu flere aftaler i både vores børne og ungdomsafdeling".

For yderligere kommentarer kan B1903s Sportschef Mads Agner Veng kontaktes på mav@b1903.dk

1. seniors næste kampSerie 2, P5/6 Forår • P6

Hjemme mod
KFUM 2
3. jun
Kl. 13.00
B1903
Serie 2, P5/6 Forår - P6